Spontanitetsbremsen
Nu mere jeg dykker ned i kroppens interaktion med omverden nu mere fascineret bliver jeg.
Vi lever med en krop, der er så forunderlig og så dygtig til at tilpasse sig. Indimellem oplever jeg dog at den har brug for en kalibrering.
Som udgangspunkt har vi som små børn en helt utrolig evne til at interagere med vores medmennesker. Og den evne påvirkes hele vejen op igennem livet af forskellige oplevelser.
Det kunne være at din onkel Per, han er lidt mere hårdhændet end din krop bryder sig om, og han har fuldskæg, så der bliver lavet en kobling i dit system. Vær på vagt, når der er fuldskæg.
Så oplever du senere, at når du udtrykker dig højlydt så bliver der talt grimt til dig, så du lærer at tale afdæmpet og kontrolleret.
Der er i og for sig ikke noget galt med det her og mange gange er det med til at redde vores liv og få os til at overleve.
Så er der måske nogle områder, hvor vi begynder at blive opmærksomme på, at vi er ude af synk med øjeblikket, eller at der er noget vi ønsker, som der ikke kommer ind i vores liv
Måske du søger en kæreste, og du møder ham her, der er meget flink, men han har fuldskæg!!!! Uuhhh. Og han taler højlydt. Uuuhh og du aner ikke hvorfor han vækker så mange modsatrettede følelser i dig.
Og du ender med at opgive, fordi det simpelthen bliver for besværligt med alt de reaktioner inde i dig
Du kunne også vælge at tage det med på briksen!
I Rosenmetoden kan vi arbejde med at bevidstgøre kropslige reaktioner. Du kan få hjælp til at rumme reaktionerne, så de ikke længere styre dit liv. Nye muligheder kan folde sig ud.
Jeg oplever ofte at folk ligger med meget tilbageholdt liv i kroppen, fordi de er bange for at slippe sig selv løs. Tænk nu hvis de igen kom til at opføre mig upassende og bliver skammet ud!!
De her tilbageholdte reaktioner i kroppen kan ofte stamme helt tilbage fra vi var børn.
Jeg havde en klient her for nyligt og med tilladelse, har jeg fået lov til at viderefortælle det han oplevede i sessionen.
Vi var kommet ind til noget meget fint i ham, noget spontant og et meget stort udtryk.
Han husker så en situation, hvor han en juleaften fik en gave af én, han slet ikke havde regnet med. Han strålede og kom til at give hende et stort kram.
Samtidig fik han spontant sagt ”tak din gamle kælling”.
Hele stemningen i rummet skiftede, og han blev skældt ud.
Men her på briksen mærkede han igen sin integritet. Der var intet ondt, i det han havde ytret. Og havde folk omkring ham været sensitive nok, så havde de i hvert fald fået det landet på en bedre måde.
Men her blev det gjort så forkert, at bl.a. den oplevelse var med til at holde ham i et fast greb og et indre censursystem, der forsinkede mange spontane ytringer fra hans krop.
Og sådan kan vi gå hen og ende med at blive helt kejtede, fordi alle vores spontane reaktioner bliver bremset, er oppe at vende i hovedet og hvis de endelig kommer ud, så er de forsinkede og ude af trit med øjeblikket.
Er der noget jeg har oplevet der kan få livsglæden tilbage, så er det at opleve flere og flere af de her interaktioner, hvor du bevæger og udtrykker dig spontant, og at det harmonerer med omgivelserne.
Det er også langt mere energivenligt. Du sparer kræfter på at holde de spontane impulser tilbage i alle dine muskler. Den energi kan bruges på …..? Tjaaaa!!!!
Et særligt område, hvor jeg er glad for at have fået min spontanitet tilbage, er, når jeg får impulsen til at udtrykke min glæde og begejstring for andre. Af forskellige årsager har det været en meget svært, nærmest umuligt. Og det er så stor en gave, og jeg nyder det, når det bare kan flyde frit. Det føles som sød honning i min krop.
Læg en kommentar