Kender du det: ”NU må du altså beslutte dig, er det… el …? Vi tror vi får ro i sindet, hvis vi får sat os på en af stolene. Og det er måske også sandt for en kort stund, men så fortsætter sindet ” Er du nu også helt sikker?” Og ude i verden bliver du nødt til at blive ved med at bevise, at du har ret. Fx at du er et godt menneske! Det er skruen uden ende.

Jeg husker tydeligt den første session i Rosenmetoden, hvor jeg mærkede ambivalensens lise. I stedet for at spænde op og prøve at få tingene afklaret, så mærkede jeg den dybe afslapning, der kom af bare at rumme at alt var komplekst og ikke nødvendigvis til at gennemskue for en lille en som mig.

Så længe du er fanget i, at du skal vælge side, så er du fanget i dualitetens lidelse. I det øjeblik du rummer at livet er lutter ambivalenser, så er du i himlen. Du lander ligesom ”Det tredje sted”, hvor du blot kan iagttage andre og dig selv med mere medfølelse. Det kan godt kræve rigtig mange dybe indåndinger og mange tårer.

Jeg øver mig stadig, og du er hermed inviteret med i det nye år, hvis du da ikke allerede mestre kunsten.

Godt nytår