Rosenmetodens tilgang

I Rosenmetoden arbejder vi med det, som Marion Rosen kaldte for barrieren. Man kunne også tale om det som kroppens forsvarsværk.

Vi arbejder primært med det, ved at lægge vores hænder på kroppen. Vi kan også bruge vores ord til at spejle, hvad der sker.

Når vi lægger hænderne på, har vi et ønske om at skabe kontakt. Vi ved, at når vi kan mærke, at vi har kontakt med klienten, så har de også kontakt med dem selv.

Så er det ofte at alle de her forsvarsstrategier viser sig. Det kan være en opspænding i muskulaturen, det kan være at klienten forsvinder ud af kroppen. Det kan være, at der kommer en masse frygt. Der kan være skam. Alle mulige reaktioner, der opstår, når et andet mennesker tilbyder at komme tæt på.

Mange mennesker går med en længsel om at kunne være tryg i verden og at have nære relationer til andre mennesker.

Gang på gang oplever de, at når der er nogen, der kommer dem nær, så opstår der en masse ting i deres krop. Det forhindrer dem i at interagere med nuet, som det er.

En masse gamle følelser og strategier kommer op så som tvivl, generthed, afvisning eller svimmelhed og kvalme. Og det forstyrrer, og det forhindrer ønsket om at hvile i sig selv og have tætte og nærende relationer til andre.

I Rosenmetoden giver vi vores klienter et trygt rum til at kunne undersøge og være nysgerrig på de ting der opstår. De ting kommer op i situationen, eller ved at man tænker på sidst, man stod i noget svært, og mærker hvordan det var.

Nu får kroppen en ny oplevelse. En oplevelse af at få hjælp til at rumme sine følelser og reaktioner og ikke blive overvældet. Få et fordomsfrit rum til at undersøge barrieren.
Den barriere er jo i sin tid skabt ud fra en visdom i kroppen af at det var vigtigt at overleve, at tilpasse sig og være parat til …..

Men måske trænger vores system til at blive opdateret. Og være mere i synk med det nu, som udspiller sig i netop dette øjeblik.

På et kursus i Rosenmetoden er der et trygt rum til at undersøge, hvad der bliver aktiveret, når nogle lægger hænderne på dig. Men også hvad der sker i dig, når du lægger hænderne på en anden. Begge veje kan være et møde med vores barriere. Og et møde med det der er dybere end barrieren. Med det der er vores essens.