Hvad er en følelse?  Er følelser universelle?

Kan vi ændre vores følelser?

Hvordan undertrykker vi vores følelser?

Og hvordan kan vi bedre komme i kontakt med vores følelser?

Hvorfor er det overhoved vigtigt at tale om vores følelser, at have et sprog for dem?

Den nyeste hjerneforskning omkring følelser kan endnu bedre forklare, hvorfor og hvordan vi kan hjælpe vores klienter med Rosenmetoden?

Før har den generelle opfattelse været, at der var noget der hed grundfølelser, så som vrede, glæde og afsky. Når man viste et andet menneske et ansigtsudtryk, skulle vi være i stand til at aflæse det, og det skulle være en universel afkodning. Der skulle ske det samme i hjernen, som hos andre, når den pågældende følelse var tilstede. Men det har vist sig at være til diskussion.

I dag mener mange at en følelse er noget unikt. At hver eneste følelse er unik!
Følelser er din hjerne, der skaber mening ud af signaler.
Signaler der kommer via sanseorganer, såsom ører, øjne og hud. Og de kommer fra vores indre verden, fra vores tarme, mave, hjerte, iltmætning osv.

De signaler bliver så tolket i hjernen og samstemt med vores tidligere erfaringer.
Hjernen siges at være en stor forudsigelsesmaskine.
Den skal forsøge at få os til at overleve og dermed forudsige, hvad der kommer til at ske. Og hvordan vi så skal være klar og parat.

Når de her forskellige tilstande opstår i kroppen bliver de tolket vidt forskelligt. Det afhænger af vores tidligere erfaringer.
De kan være præget af vores kultur, som er den måde vi omgås hinanden på, og den betydning vi giver verden omkring os, som ingen fast betydning har i sig selv. Den skaber vi i fællesskab.
Det afhænger også af vores miljø, og de mennesker omkring os.

Det siges faktisk at følelser skabes på samme måde som sproget. Sproget er jo heller ikke en fast størrelse. Det er nogle lyde, som vi er blevet enige om henviser til nogle fænomener. Har vi noget på 3-4 ben og med en plade ovenpå, så har vi valgt at kalde det et bord. Det er super smart, når vi skal kommunikere med vores medmennesker.

På samme måde skulle det være med følelser. Når noget giver hjertebanken, sved på panden, og uro i maven, så vil mange kalde det angst nu om dage. Men mange ville måske også kalde det spænding. Det afhænger af den måde signalerne bliver fortolket på. Men igen er det nemmere at kunne kommunikere ud til andre, hvad det er du oplevere indeni og andre vil få nemmere ved at respondere på dine signaler. Det vil også være nemmere at skabe mening i det, der sker indeni dig.

Nu mere du er omgivet af folk, der sætter ord på mange forskellige signaler fra kroppen, nu større et følelsesregister vil du have. Altså et mere nuanceret sprog, der kan forklare, hvad det er mere præcist, at du oplever inde i dig selv. Og nu mere rolige folk kan være omkring dig i forhold til det der kommer op og hjælpe dig med at tolke det på en hensigtsmæssig måde, nu mere kan livet være til at overskue.
Jeg har mange klienter hos mig, som kommer i kontakt med tidligere oplevelse, og for dem opleves det bare rodet, uoverskueligt og overvældende. Ved at sætte tempoet ned, hjælpe dem med at aflæse kroppen. Måske stille nogle spørgsmål og komme med nogle praj om hvad jeg ser, der sker i kroppen, så kan de stille og roligt finde hoved og hale i det hele. Det giver noget ro.

Det giver virkelig mening, hvorfor vi med Rosenmetodens blide og nysgerrige tilgang kan understøtte en forandring i folk. For som der også bliver sagt i forskningen, så foregår alle de her ting jo ubevidst og meget automatisk, og det kan derfor opleves svært at lave om på. Men det er muligt.

I Rosenmetoden møder vi alt, hvad der opstår i øjeblikket med nysgerrighed og åbenhed. Vi er ikke interesseret i at skynde os at få det fikset eller lavet om. Der kan virkelig komme en meget større bevidsthed om, hvad det er for nogle signaler, der egentlig er lige nu aktuelt og samtidig lige så vigtigt, lægge mærke til hvordan de signaler bliver tolket.

De kærlige, nærværende og lyttende hænder giver denne her underlæggende oplevelse af, at der er nogle med mig. Der er en der støtter mig, vil mig det godt. Når gamle oplevelser bliver aktiveret, så krydre den dejlige berøring oplevelsen, og der kan komme en ny måde at tolke signaler fra kroppen på. Når fx vrede kommer op, og du samtidig kan mærke, den her accepterende berøring, så bliver vrede en naturlig del af dig. En vigtig kilde at have kontakt med.

Det kan være, at der er brug for at få et mere nuanceret sprog omkring de signaler, der modtages. Når vi bedre kan give dem en definition, så kommer de i fremtiden også til at være en mere levende del af os. En naturlig del af os.

Det kan være virkelig skønt at få kontakt med de mere kærlige følelser inde i os selv. Noget vi måske har haft gemt væk, fordi det var for sårbart. Alt skal have sin plads, så vi kan mærke og interagere med livet på en spontan og autentisk måde.