Rosenmetoden og muskelspændinger

I Rosenmetoden arbejder vi med de ubevidste muskelspændinger, men hvad er det egentlig vi mener?

Når en klient lægger sig på briksen, har den person alle mulighederne for at slappe af og give helt slip på sin krop.
Briksen bærer dem, der er ingen forventninger til dem.
Der er ikke noget de skal nå!

Så er det, at vi lader vores hænder glide hen over kroppen og tager kontakt til de steder, som stadig er på arbejde.

De steder som er ekstra interessante er dem, som personen måske ikke engang er klar over er på arbejde.
Kan det virkelig være anderledes?
Er jeg ikke født sådan?
Føles det ikke bare sådan at være mig?

Eller måske er der slet ingen bevidsthed nede i kroppen overhoved.

I Rosenmetoden har vi vores fokus på musklerne.
En muskel er en samling af celler, som har den funktion at den kan trække sig sammen eller slappe af.
En muskel går typisk fra en knogle til en anden, hen over et led. Den kan bevæge os.
Når musklen er afslappet er den lang, tynd og blød. Når den er spændt er den lille, tyk og hård.
Vi kan altså mærke teksturen af musklen og få en fornemmelse af, hvor der bliver arbejdet, og hvor der bliver slappet af.

Der, hvor musklen er spændt, er der holdt og “stille”. Der får vores livgivende vejrtrækning ikke lov til at flyde igennem kroppen.
Det kan vi lærer at se og mærke.

Hvorfor er de muskler så stadig spændte, selv om vi lægger os ned og forsøger at slappe af?

Når vi vokser op er der ydre og indre bevægelser, der er mere tilladte end andre. Vi bruger vores muskler til at tilpasse os. En meget fin og vigtig opgave for at kunne overleve.
Måske fik vi at vide at vi skulle sidde stille, at vi skulle styre vores udbrud eller at vi ikke måtte sige fra.
Alt det er med til at forme en “tilpasset” person.
Så når vi rører ved de muskelspændinger, der er konstant på arbejde, så rører vi ved overlevelsesstrategien.

Den person, vi er vokset op og troet vi skulle være og efterhånden tror vi er.

Nu spørger vi med vores tilstedeværelse, med vores ord og vores hænder, er det stadig nødvendigt? Det svar kan kun komme dybt inde fra personen. Vi må vente og se og være klar til at tage imod!