På et intensivkursus lærer du mere om, hvordan Rosenmetoden kan bruges til at møde dybere områder i dig selv og i andre mennesker.
Du lærer, først og fremmest gennem egne oplevelser, mere om Rosenmetodens vigtigste værktøjer:
• Nærvær, at blive bedre til at rumme hele dig og andre i øjeblikket
• Berøringen, at kunne skelne mellem nuancerne i kontakten
• Ordene, at finde de ord, der hjælper klienten til at se sig selv
• Mødet, hvordan du bruger nærvær, berøring og ord til at møde en anden
Herunder er
• Forskellen mellem at leve “i tankerne” og at leve “i kroppen”
• Lytte med hele dit væsen og tale derfra
• Kropslæsning, at kunne læse hvilke følelser muskelspændinger holder tilbage i en krop
• Åndedrættet, hvordan vi forstår og aflæser åndedrættet for at følge processen
På et intensiv handler det både om personlig og faglig udvikling. Din personlige rummelighed udvikles sideløbende med din faglige forståelse. Et intensiv er en tryg ramme for at du kan udforske det, du holder tilbage af dig selv, både traumatiske ting og positive kvaliteter.
Uddannelsen er tilrettelagt, så du hele tiden kommer igennem og træner de samme elementer igen og igen, men forstår det dybere og dybere på grund af din personlige udvikling.
På dette kursus underviser Seniorlærer Ingrid Marie Nordgren, som er medejer af den engelske skole, Jane Spilsbury som er lærer i England og vicepræsident i Roseninstituttet og Intensivlærer Anja Huss.
Der vil være dansk/engelsk oversættelse.
Undervisningsdagene er fra kl. 9.30 – 16.30
Tilmelding i formularen nederst på siden og ved indbetaling af et depositum på 900 kr. eller det fulde beløb til Den danske Bank Reg. nr. 3409 Kontonr 13186723
RABAT: Ved betaling senest d 1. april får du 300 kr. i rabat.
Prisen er inklusiv vegetarisk frokost, snacks, the og kaffe i pauserne.
Kurset foregår på Ådalens kursuscenter.
Det ligger i et fredet område i Ejby Ådal
Naturen er helt fantastisk og stedet ligger lige ud til Issefjorden. Tag et kig med her og lad dig rive med at den smukke natur i området
Der er mulighed for at overnatte på kursuscentret.
Priserne er som følgende:
* enkeltværelse pr person: én nat: 550 kr. Tilbud: 1800 kr. for 4 nætter (+400 kr. for en ekstra nat)
Der er også en naturist campingplads lige ved siden af. Der kan du booke hytter, shelters osv og selvfølgelig sove i telt:
Booking – Solbakken Camping (solbakken-camping.dk)
Området er et sommerhusområde, så du kan leje dit eget sted.
Sidst men ikke mindst, så må du ikke gå glip af solnedgangen. Kursuscentret ligger på et højdedrag med udsigt over Issefjorden. Man bliver aldrig træt af at nyde dette syn.
Velkommen til en ferie med det hele. Du vil blive inspireret, få indsigter, masser af berøring. Der vil være tid til at nyde naturen, komme ned i gear, bade, være alene, være sammen.